Gå til hoved indhold

Opgaveudvalg for digitalisering og teknologi

Hvordan forandrer internet of things, kunstig intelligens eller big data vores hverdag? Et opgaveudvalg af borgere og politikere har sat retning for Gentofte Kommunes digitalisering.

Gentofte Kommune ønsker at udnytte potentialet i den teknologiske udvikling til at skabe nye og bedre løsninger til gavn for kommunens borgere og virksomheder.

I de kommende år vil vi se endnu flere og større forandringer. Kunstig intelligens, maskinlæring, big data, augmentet reality og internet of things er blot nogle af de tendenser, der skaber nye muligheder for at løse de kommunale kerneopgaver på.

Selv om Gentofte Kommune i mange år har arbejdet med digitalisering, er der et stort, uudnyttet og hastigt voksende potentiale for at skabe digital værdi sammen med borgere og virksomheder, og samtidigt håndtere det stigende pres på velfærd og økonomi.

Derfor nedsatte Kommunalbestyrelsen et opgaveudvalg for digitalisering og teknologi. Opgaveudvalget kom med anbefalinger, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen og som danner retning for vores arbejde med digitalisering.

Med ønsket om at udnytte det teknologiske potentiale udarbejdede opgaveudvalget for digitalisering og teknologi forslag til pejlemærker og principper for kommunens arbejde med digitalisering. Pejlemærkerne skal vise, hvilket potentiale kommunen sammen med borgere og virksomheder skal søge at realisere i de kommende år på en række udvalgte områder. Principperne forholder sig til data, etik og kompetencer.

Læs kommissorium for opgaveudvalg for digitalisering og teknologi

Hvem var med i opgaveudvalget?

Opgaveudvalget blev nedsat af Kommunalbestyrelsen. Opgaveudvalget bestod af 10 borgere og 5 medlemmer fra Kommunalbestyrelsen.

Politikere:

  • Michael Fenger (formand)
  • Andreas Weidinger (næstformand)
  • Katarina Ammitzbøll
  • Anne Hjorth
  • Brigitta Rick

Borgere:

  • Brian Mühldorff
  • Anders Bonde
  • Stephan Stephensen
  • Peter Klug Wiwel
  • Thomas Hildebrandt
  • Karina Holmegaard
  • Lasse Kristiansen
  • Camilla Nymann
  • Mogens Olesen
  • Felix Dyrhauge Buch