Opbygning og vedligehold af en større viden og styrkelse af kompetencer i det digitale felt hos både politikere og i organisationen sker gennem en række løbende tiltag. For eksempel kan det være i form af challenges eller hackathons, hvor teknologier afprøves som løsninger på nogle af kommunens udfordringer. Det kunne også være i form af videns konferencer.
De teknologier vi har fokus på for tiden er:
- Generativ AI og ChatGPT - Kunstig intelligens
- Virtual Reality - i form af virtuel hyttetur
- Fysiske robotter - herunder droner
- Internet of Things (IoT)
- Apps
Kommunernes Teknologiradar
Sideløbende med de konkrete teknologi projekter følger vi nøje med i Kommunernes Teknologiradar, som er et digitalt værktøj udviklet og vedligeholdt af KL, der viser forskellige teknologiers modenhed her og nu i kommunerne på tværs af landet.
Læs mere om Teknologiradaren hos KL
Radaren indeholder ca. 25 teknologier fordelt på fire modenhedsstadier: KLAR, AFPRØV, HOLD ØJE og AFVENT. På den måde sikrer vi et højt vidensniveau og er klar til at indgå i udviklingsprojekter eller forsøg med teknologier i det omfang det giver mening for Gentofte Kommune.