Gå til hoved indhold

Applikationer (apps)

Hvad er en applikation? En applikation er et andet ord for et stykke software eller et program. Ordet applikation kommer fra det engelske ord "application".

I daglig tale bruges forkortelsen app i langt højere grad end ordet applikation. En applikation (app) er ikke en teknologi, men en betegnelse for software specielt designet til kommunikere med en bruger på en computer, smartphone eller tablet.

Hvorfor bruge applikationer?

Apps kan benyttes i en lang række forskellige situationer og til mange formål. Der bruges apps i vid udstrækning i kommunerne i dag, både inden for dataindsamling (fx apps hvor borgere kan rapportere skader på vejbelægning (Læs om Giv et Vink i Gentofte kommune), træning, sundhed m.fl.) og formidling, f.eks. i form af apps til undervisningsformål (læs beskrivelse af Book Creator). 

Hvor kan det være relevant at bruge applikationer?

Apps kan anvendes til at skabe værdifuld viden via dataindsamling fra borgere, men de kan bruges til formidling af data og indhold som tidligere har været vanskeligt at formidle. Smartphone apps kan desuden spare tid, idet de kan fungere som bindeled mellem kommunale medarbejdere på farten og de it-løsninger som medarbejdere anvender ved skrivebordet.