AI i Gentofte Kommune
Kunstig intelligens (AI) er teknologi som fx Copilot, ChatGPT og andre AI-assistenter. Det kan også indebære systemer med intelligent mønstergenkendelse, stemmegenkendelse og intelligent dataanalyse.
Vi bruger kunstig intelligens for at give bedst mulig borger- og erhvervsservice
Gentofte Kommune bestræber os på at gå forrest i brugen af AI i blandt de danske kommuner. Vi bruger AI til at forbedre vores service, så du kan få hurtigere svar og bedre hjælp, når du har brug for det.
Eksempler på, hvordan vi anvender AI til at hjælpe dig som borger:
Raffle.AI – nemmere selvbetjening døgnet rundt
Raffle.AI er din personlige AI-assistent på gentofte.dk. Den popper op i nederste højre hjørne, når du bruger vores hjemmeside. Denne AI-tjeneste hjælper dig med at finde præcis den information, du søger på kommunens hjemmeside. Derudover kan den hjælpe borgere på flere sprog - så uanset om du taler dansk, engelsk eller andre sprog, kan du få den hjælp, du har brug for.
Prøv vores AI-assistent på kommunens hjemmeside.
Hurtigere behandling af byggesager
Vi har implementeret AI i vores byggesagsbehandling som den første kommune i Danmark. Vores AI-assistent hjælper sagsbehandlerne med at give dig bedre og mere præcise svar på din byggesag. Det betyder kortere ventetid og mere kvalificeret vejledning.
Microsoft Copilot - Effektiv sagsbehandling
Vores medarbejdere bruger Microsoft 365 Copilot til at arbejde mere effektivt med egne opgaver og borgernes sager. Det betyder:
• Hurtigere behandling af dine henvendelser
• Bedre dokumentation af dit forløb
• Mere tid til personlig rådgivning
• Kortere forløb ifht. Sagsbehandling
• Bedre formuleringer i kommunikationen mellem sagsbehandlere og borgere
Interne, skræddersyede AI-assistenter med Promte
Vi bruger AI-platformen Promte til at udvikle specialiserede AI-assistenter, der hjælper vores medarbejdere med at give dig bedre service. Disse assistenter er trænet til at hjælpe medarbejdere med specifikke opgaver som:
• Vejledning om interne modeller
• Hjælp til spørgsmål om miljø og jordforurening
• Support til arbejdsskader og forsikringsspørgsmål
• Hjælp til kommunikation
• Hjælp til It-support
Din sikkerhed og privatliv
Vi tager din sikkerhed og privatliv meget seriøst. Alle vores AI-løsninger overholder strenge sikkerhedsforanstaltninger og databeskyttelsesregler. Dine personlige oplysninger er altid beskyttet, og vi bruger kun AI på en måde, der gavner dig som borger.
Bliv en del af AI-udviklingen
Opgaveudvalg om AI
Ønsker du at have indflydelse på hvordan vi fremadrettet arbejder med AI i Gentofte kommune? Nu har du muligheden, da vi har oprettet et opgaveudvalg om AI. Her vil fem politikere og ti borgere sammen være med til at forme fremtidens brug af AI i kommunen. Som medlem af opgaveudvalget kan du dele dine tanker, bekymringer og ideer om, hvordan AI bedst kan bruges til gavn for borgerne.
Tilmeld dig opgaveudvalget om AI
Har du spørgsmål til AI?
Vi ved, at AI kan virke kompliceret, men vi er her for at hjælpe dig med at forstå, hvordan det gavner dig. Kontakt os, hvis du har spørgsmål om vores brug af AI, eller hvis du har ideer til, hvordan vi kan bruge AI til endnu bedre service.
Kontakt os via mail til Isabel på ivit@gentofte.dk
Gentofte Kommune - Vi bruger AI ansvarligt og til gavn for alle borgere