Kort beskrivelse af projektet
På kommunens 5 officielle badesteder er der f.eks. opsat digitale badevandsskilte, som erstatning for den tidligere manuelle varslingsproces, og den bagvedliggende interne koordineringsopgave. Digitaliseringen af badevandsskiltene giver borgerne indsigt i den aktuelle badevandskvalitet, samt prognoser fra kvaliteten de kommende dage, baseret på dynamiske data fra DHI’s varslingsserver.
I byggemyndigheden er et AI-baseret støtteværktøj til byggesagsbehandlernes daglige vejledninger og eller mailbesvarelser til borgere under afklaring. Værktøjet tjekker hvad der er gældende af lokalplaner, samt om ejendommen, som henvendelsen vedrører, er bevaringsværdig. AI-værktøjet giver byggesagsbehandleren et forslag til et svar. De juridiske udfordringer, i forhold til databeskyttelseslovgivningen, er afklaret. I næste fase af projektet afklares placeringen af løsningen i IT.
I byggemyndigheden har et nyt intelligence-modul været under afprøvning. Det er besluttet at dashbordet skal primært skal bruges som sagsstyringsværktøj, som måler sagsbehandlingstider på udvalgte milepæle i et sagsforløb, mens prognosemodellen for nuværende er skrinlagt pga. unøjagtigheder i data. Værktøjet giver indsigt i sammenhængen mellem realiserede sagsbehandlingstider og ressourcer/opgaver, og skal bidrage til at reducere borgernes sagsbehandlingstid.
Målgruppe
Borgere i kontakt med myndighedsområder i Klima-, Miljø- og Teknik.
Projektstatus
Drift
Ligger der udefrakommende krav til grund for projektet (lovgivning mv.)?
Delvist. Badevandsbekendtgørelsen sætter krav om, at der skal ske information og varsling om badevandskvaliteten til offentligheden. De digitale badevandsskilte opfylder dette lovpligtige krav.
Hvilket eller hvilke pejlemærke(r) relaterer projektet sig til?
Teknologi skal frigive ressourcer og skabe borgernær værdi
Projektets strategiske tema:
Udvikling af kerneopgaver
Angiv på en skala fra 1-5 projektets potentiale for at øge borgertilfredsheden:
5
Angiv på en skala fra 1-5 projektets potentiale for frigivelse af ressourcer:
5
Angiv på en skala fra 1-5 projektets potentiale for øget faglig kvalitet:
5