Data – datatyper og anvendelsesmuligheder
Indenfor de store velfærdsområder har kommunerne data omkring eksempelvis specialtilbud til børn, det specialiserede voksenområde, boliger på ældreområdet og en række sundhedsdata. Disse fagspecifikke data vil kunne anvendes til eksempelvis at forebygge en række problemer, som i dag kræver behandling.
En række generiske, kommunale data vil kunne udstilles og dermed danne afsæt for vækst, opstart af nye virksomheder, forskning og andet. For at skabe det bedste afsæt vil kommunen skulle sikre opdaterede og valide data og en hensigtsmæssig udstilling af dem.
Værdi – hvordan får vi mest mulig effekt ud af data?
Ved løbende at forbedre validiteten af data skaber vi det bedste datagrundlag at udvikle på og hermed mulighed for at opnå mest mulig effekt af vores data. Der er et potentiale i at opsamle data løbende og fx etablere en databank med lovlige, tilgængelige data, som konkret kan gøre det lettere som borger at træffe sunde og bæredygtige valg, eller som på sigt kan stilles til rådighed for etablering af nye services, ved at give virksomhederne mulighed for vækst til gavn for borgerne.
Data kan danne udgangspunkt for beslutninger, der handler om den tværgående, helhedsorienterede og langsigtede udvikling af et område. Data kan være med til at vise tendenser, muligheder og udfordringer, som indsatser kan prioriteres ud fra. Data kan sættes i spil i forhold til at forebygge kommende udgifter fx på sundhedsområdet ligesom at data kan indgå i målrettet forebyggelse af frafald på uddannelser. I arbejdet med at følge op på politikker og resultater kan data tillige kvalificere effekten indsatserne måtte have haft.
Øget anvendelse af data vil kunne effektivisere driften af et område fx ved at gøre kapacitetstilpasningen bedre. Ledelsesinformationssystemet ”Økoblik” på hjemmeplejeområdet er et tidligt eksempel på, hvordan systematisk brug af data har bidraget til en betydelig effektivisering. Evnen til og efterspørgslen efter at bruge data i kapacitetsstyringen og i udviklingen af den faglige kvalitet skal styrkes.
Desuden vil en øget brug af data at kunne hæve kvaliteten og potentielt ændre kerneopgaven fx ved at kunne forebygge i højere grad. Et eksempel er “Tidlig Opsporing” hvor forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker eller begyndende mistrivsel hos små børn forebygges gennem tidligere indsatser. Indførelsen af det såkaldte ”Fælles Sprog III” i omsorgsjournaler kan også give nye muligheder for at arbejde datadrevent med kvalitet.
I den daglige drift og sagsbehandling ligger potentialet i dataanvendelse blandet andet i øget automatisering, hvor let tilgængelige data i kombination med softwarerobotter kan have potentiale i forhold til sagsbehandling.
En øget udstilling af data vil kunne skabe en direkte værdi for borgere og virksomheder idet mulighederne for at skabe transparens i den offentlige forvaltning og skabe grobund for datadreven vækst øges. Åbne og frit tilgængelige data vil kunne understøtte produktivitet og innovation.
