Effekten af anvendelsen af teknologien skal komme flest muligt til gavn. Indsatserne skal prioriteres, der hvor teknologien kommer flest til gavn - typisk der, hvor løsningerne har et stort skaleringspotentiale.
Målet er, at effektivisering ved hjælp af digitalisering i de kommende år, skal kunne modsvare det stigende økonomiske pres, der er på velfærdsområderne.
Frigive ressourcer
At frigøre ressourcer handler derfor blandt andet om at erstatte arbejdsprocesser, der i dag løses af mennesker, med digitale processer for at kunne kanalisere ressourcerne over i nødvendige, fremtidige services. Teknologien bruges derfor til at sikre, at noget af det arbejde der i dag giver lidt værdi – kan give mere værdi og højere kvalitet et andet sted. Automatisering af simple, gentagne, manuelle arbejdsgange kan være et eksempel herpå.
Skabe borgernær værdi
Samtidig med mulighederne for at effektivisere, giver den teknologiske udvikling mulighed for at løse opgaver på en måde, der ikke har været muligt tidligere.
Ved at bruge data – med respekt for borgernes samtykke – er det eksempelvis muligt tidligere at hjælpe børn i udsatte positioner og tilbyde potentielle præ-diabetikere et forebyggelsestilbud inden de rammes af sygdommen. Det er også muligt, at personalisere indsatsen mere for større grupper.
Teknologien kan understøtte fx differentieret undervisning eller rådgive mere personligt om uddannelsesvalg.
Gennem machine learning kan vi på baggrund af store mængder data lave forudsigelser, som vi ikke tidligere har været i stand til – også på områder, der ikke involverer personfølsomme data.
Teknologien kan også skabe borgernær værdi ved at udnytte mulighederne for at advisere borgerne om fx udløb af pas eller kørekort eller ved at kunne gøre det muligt at følge fremdriften i en ansøgningsflow i stil med ”track ’n’ trace” som vi kender fra eksempelvis nethandel.